Gå til indhold
Ny dynamisk SUV: Omfattende facelift til den populære Ford Kuga

Pressemeddelelse -

Ny dynamisk SUV: Omfattende facelift til den populære Ford Kuga

  • Fords seneste designtiltag giver den populære Kuga et nyt udtryk, som giver indtrykket af en bredere og mere solid SUV, der er parat til den hårde hverdag og de store eventyr
  • Det nye infotainmentsystem SYNC 3 er innovativt og inkluderer Apple CarPlay og Fords unikke AppLink med stemmestyring af apps
  • Usædvanligt omfattende modelprogram med veludstyrede varianter som Kuga Trend+ og Titanium og nu også den sportslige Kuga ST-Line
  • Nye udstyrsmuligheder i form af udvidet Active City Stop, det avancerede forlygtesystem Adaptive Front Lighting og det semi-automatiske parkeringssystem Active Park Assist med ny funktioner
  • Ford udvider endnu engang sit luksuskoncept Vignale, så kunderne med Kuga Vignale får en yderst luksuriøs SUV og adgang til unik og skræddersyet service
  • Den stærkt fornyede Kuga lander hos de danske Ford-forhandlere i løbet af november-måned, og de meget konkurrencedygtige priser starter ved 299.990 kr. med EcoBoost-benzinmotor og ved 329.990 kr. med TDCi-dieselmotor

Ford Danmark har siden slutningen af 2015 gjort en stor indsats for, at flere private købere kan få den Ford, de har brug for. Indsatsen med stærkt reducerede priser på efterspurgte udgaver af Mondeo, S-MAX og Kuga har gjort, at rigtig mange danskere har realiseret drømmen om en stor og rummelig bil fra Ford.

På under et år har de lavere priser på Fords dynamiske SUV Kuga ført til, at salget er nået helt nye højder, og Kuga er nu en af de mest populære SUV-modeller i sin klasse på det danske marked. I løbet af de første ni måneder af 2016 har de danske Ford-forhandlere udleveret 1.054 nye Kuga til danske kunder. Dette tal er især imponerende set i forhold til Kuga-salget i hele 2014: 136 styk.

Ford tror på, at den opsigtsvækkende stigning i salget af Kuga på det danske marked kun vil tage til i 2017; lanceringen af et meget omfattende facelift til Kuga vil tiltrække mange kunder i kraft af markant design i stil med den nye Edge, det nye og innovative infotainmentsystem SYNC 3 med Apple CarPlay og AppLink, nye udstyrsmuligheder og et bredere udvalg af motorer med fx en ny stærk 1.5-liters TDCi-dieselmotor med 120 hk og et lavt forbrug på 22,7 km/l (115 gram CO2/km). 

Med introduktionen af to helt nye udstyrslinjer overgår bredden i Kuga-modelprogrammet så absolut de fleste konkurrenter. De eksisterende varianter Kuga Trend og Kuga Titanium introduceres på det danske marked sammen med den attraktive Kuga Trend+, den sportslige nyhed Kuga ST-Line og den luksuriøse og eksklusive Kuga Vignale, som sælges med skræddersyet kundeservice.

Den nye Ford Kuga har premiere hos de danske Ford-forhandlere i løbet af november og med priser fra 299.990 kr. vil den dynamiske og rummelige SUV være et oplagt valg for kunder med alsidige behov for plads, komfort og sikkerhed.

Stærkt fornyet design – i stil med Edge

De forbløffende salgstal for Ford Kuga er bundet op på langt mere end blot priserne. Med det danske afgiftssystem er det uundgåeligt, at prisen er i fokus, og mange kunder har været overraskede over at Ford kan tilbyde Kuga til så attraktive priser – for en SUV-model, der har en stærkere fremtoning end mange konkurrenter, imponerende udstyr og sublime køreegenskaber, som i klassisk Ford-stil vis er både meget dynamiske og meget komfortable.

Den stærke fremtoning får et markant nøk opad med faceliftet. Fords seneste designsprog for SUV-modeller, som allerede er set på den luksuriøse nye Edge, giver et indtryk af soliditet og sportslighed, som både passer perfekt på Kuga og rammer tidsånden. Den øverste grill er nu større end den nederste, og trapezformen er indrammet af nye forlygter, som fås med nyt LED-kørelys og det avancerede Adaptive Front Lighting-system med bi-xenon-teknologi. Tågeforlygterne sidder højere og omkranser den nederste grill, der er med til at give Kuga et bredere og mere eventyrlystent look. 

De ændrede baglygter giver på samme måde Kuga et helt nyt udtryk, og ser man den fornyede Kuga fra siden, vil man opdage nyt design på de tilgængelige alufælge i størrelsen 17-19”. To nye karrosserifarver tilbydes også – Guard Grey og den opsigtsvækkende Copper Pulse. Ønsker kunderne at udstyre Kuga med en trækkrog, vil den ikke spolere det flotte design: Trækkrogen er el-styret og kører automatisk ud af syne under bagkofangeren, når den ikke er i brug.

Ford har i de senere år gjort en dyd ud af at strømline designet omkring førersædet. Stærkt forbedret ergonomi, mere intuitiv betjening, men uden at gå på kompromis med det cockpit-lignende design. I Kuga er der ligeledes gjort meget for at gøre betjeningen nemmere med færre og mere klart definerede knapper. Det ses især i det nye rat og omkring aircondition-/klimaanlægget. Rattet kan udstyres med varmefunktion for mere komfort på kolde vinterdage, og kunder som vælger den faceliftede Kuga med automatgear får knapper til ratbetjent gearskifte som standard. 

Kugas mange praktiske og komfortmindede sider fremhæves også af den nye elektroniske håndbremse, som er nem at betjene og samtidig giver plads til større aflæggerum i midterkonsollen. Der er langt bedre plads til flasker og kopper, og et nyt USB-tilslutningspunkt gør det nemmere at integrere og oplade smartphones og andet elektronisk udstyr.

SYNC 3 – infotainment på et højere niveau

Apropos elektronisk udstyr og smartphones, så rykker Kuga ind i en helt anden klasse, når det kommer til infotainment og forbindelsesmuligheder. Det nye infotainmentsystem SYNC 3 har ikke bare en utrolig nem betjeningsflade og virkelig hurtige reaktionstider, når man trykker på den nye 8” touchscreen, det giver også nye muligheder for at forbinde udstyr og bruge Kugas stemmestyring – og så er systemet bygget op med danske menuer.

SYNC 3 leverer langt hurtigere performance end SYNC II, og det er nu muligt at bruge langt mere naturlige kommandoer, når man aktiverer stemmestyringen via rattet. Simple kommandoer som '”jeg har brug for en kop kaffe” eller ”jeg vil gerne til lufthavnen” omsættes direkte og hurtigt til fx en liste med resultater eller vejvisning. Den 8” store skærm kan betjenes som en smartphone, så med fingrene kan man zoome ind og ud, swipe og rykke gnidningsløst rundt på skærmen.

Ford Kuga tilbyder med SYNC 3 et af de mest omfangsrige systemer i klassen, som gør det nemt at koble en smartphone til. Apple iPhone-brugere kan aktivere Apple CarPlay, så de frit kan bruge fx navigations- og musikapps. Fords eget SYNC AppLink, ligeledes en del af SYNC 3, giver adgang til stemmestyring af en række smartphone-apps som Spotify og Glympse. En stor nyhed ved SYNC 3 er, at systemet kan opdateres via wifi – nemt og simpelt, uden fysisk forbindelse.

”Uanset om man bare skal have sin morgenkaffe eller finde vej på den nemmest mulige måde, så er SYNC 3 et system, der kan hjælpe med sin innovative og brugervenlige opbygning. Systemet er designet til at samarbejde helt gnidningsløst med moderne smartphones og til at kunne opdateres med meget simple metoder,” siger Christof Kellerwessel, chefingeniør for Electronic and Electrical Systems Engineering hos Ford Europa.

Et væld af udgaver – Kuga ST-Line og Kuga Vignale

Med faceliftet bringer Ford nye udstyrsmuligheder til Kuga, som øger sikkerheden og giver mere komfort. Det automatiske nødbremsesystem, Active City Stop, er udvidet, så systemet nu er aktivt op til 50 km/t mod tidligere 30 km/t. For første gang fås Kuga nu med Fords Adaptive Front Lighting System med bi-xenon-teknologi. De avancerede forlygter optimerer konstant lyskeglen efter forholdene, fx ved nedsat sigtbarhed, ved bykørsel og i kraftigt regnvejr.

Det semi-automatiske parkeringssystem, Active Park Assist, er opgraderet med ny teknologi og flere funktioner. Perpendicular Parking-funktionen gør at systemet ud over at søge efter pladser til parallelparkering også søger efter parkeringspladser i båse – og selv styrer bilen ind, mens føreren styrer speeder og bremse. Det udvidede system med nye sensorer gør også, at Kuga kan styre ud af parkeringspladsen igen, mens Cross Traffic Alert advarer mod biler, som kommer fra siden, når man bakker ud. 

Den seneste generation af Fords MyKey giver Kuga-ejeren mulighed for at programmere en nøgle specifikt til brug for fx familiens teenager. Nøglen kan kodes til at begrænse topfarten, forhindre deaktivering af førerassistancesystemer, reducere styrken på lyden fra anlægget og slukke helt for musikken, hvis fører eller passager ikke bruger sele. Det opdaterede system giver flere muligheder i forhold til fartbegrænsning og fartadvarsler.

Ford udvider med den opdaterede Kuga modelprogrammet med to helt nye modelvarianter, som giver kunderne helt nye muligheder. De veludstyrede og kendte udstyrsvarianter Kuga Trend og Titanium fortsætter som hidtil, men Ford ønsker at tilbyde kunderne flere muligheder, og derfor introduceres udover det attraktive Trend+-udstyrsniveau også den sportslige Kuga ST-Line og den helt unikke Kuga Vignale, der er mere end blot et udstyrsniveau; Vignale er et omfattende kundekoncept med et luksuriøst snit, som har kunden i centrum.

Kuga Vignale er den absolutte topmodel i modelprogrammet, og den tilbydes udelukkende med de stærkeste motorer på benzin- og dieselsiden. Den nye Kuga Vignale fremstår som en elegant luksus-SUV med et hav af luksuriøse og dyre detaljer – fra de håndpolerede speciallakeringer over det handskebløde Windsor-læder i kabinen til Vignale-logoet på bagklappen og standardudstyr som Ford Adaptive Front Lighting og SYNC 3 med navigation og premium-Sony-højttalere. 

Vignale-konceptet er en komplet og skræddersyet kundeoplevelse, som starter i de dedikerede Vignale Lounges.  Vignale-oplevelsen er minutiøs og personlig, og fra første øjeblik er kunden i centrum. Specialuddannet personale følger kunden fra bestilling til levering, og en concierge-service sørger for alt inklusiv afhentning af bilen til service.

Den nye Kuga ST-Line er en helt ny udstyrsvariant, der for nylig er lanceret i Fiesta- og Focus-modelprogrammerne. ST-Line er den sportslige og veludstyrede Kuga med et endnu skarpere fokus på dynamik. Det sportsligt betonede udseende med særligt ST-Line-stylingkit, er krydret med mørke 18” alufælge, men også en 10 mm sænkning af undervognen, stivere fjedre og støddæmpere og et endnu skarpere styretøj betoner, at Kuga ST-Line er for den bevidste og køreglade SUV-køber.

Kuga Trend+ lægger sig naturligt mellem Kuga Trend og Kuga Titanium. Kuga Trend+ har som standard blandt andet SYNC 3, parkeringsensorer bagtil, tagrælinger og elektronisk håndbremse.

Tilførelsen af de to meget forskelligartede udstyrsniveauer til Kuga-modelprogrammet vil kun udbygge den dynamiske SUV's popularitet på det danske marked og gøre, at Kuga i endnu højere grad står som en af de mest alsidige SUV-modeller.

Opnåelig dynamik og luksus – priser fra 299.990 kr.

Den faceliftede Kuga kommer til Danmark med en række optimerede EcoBoost-benzinmotorer og TDCi-dieselmotorer. I forhold til den tidligere model, fordobles antallet af motoriseringer – igen et tegn på, at Ford Danmark tror på, at Kugas fremgang på det danske marked i fremtiden kan udbygges.

Kunder som foretrækker Kuga med benzinmotor har mulighed for at vælge mellem tre versioner af Fords stærke, støjsvage og moderne 1.5-liters EcoBoost-motor med 120, 150 eller 182 hk. Udgaven med 120 hk er ny på det danske marked, og den fungerer samtidig som indstigningsmotor, der fås i forbindelse med Trend-udstyret til priser fra 299.990 kr. Den 150 hk stærke variant med Titanium-udstyr fås fra 347.670 kr. og som den sportslige ST-Line fra kun 357.060 kr., - altså en merpris i forhold til Kuga Titanium på under 10.000 kr. - mens den højtydende version af motoren med 182 hk har dobbeltkoblingsgearkassen PowerShift og Fords intelligente AWD-firehjulstræk som standard. Kuga 1.5 EcoBoost med 182 hk kommer med det nye Vignale-koncept til priser fra 465.190 kr. 

Kuga Vignale fås også med den stærkeste af de tre TDCi-dieselmotorer, en kraftig 2-liters maskine med 180 hk, der som den stærkeste af EcoBoost-motorerne kommer med PowerShift og AWD som standard. Priserne for denne udgave af Kuga Vignale starter ved 508.750 kr., og motoren fås også i forbindelse med udstyrsniveauerne Titanium og ST-Line.

Den mest økonomiske Kuga er den nye 1.5 TDCi med 120 hk og en imponerende brændstoføkonomi; den kører i gennemsnit 22,7 km/l og udleder 115 gram CO2/km, og denne smidige dieselmotor mangler ikke kræfter til trods for de gode forbrugstal. Den økonomiske dieselmotor fås med manuel gearkasse og for en merpris på kun 15.030 kr. fås den også med Fords automatiske PowerShift-gearkasse. Priserne for Kuga 1.5 TDCi Trend+ starter ved 329.990 kr. Endelig kan kunderne vælge Kuga 2.0 TDCi med 150 hk, der fås i en udgave med forhjulstræk og manuel gearkasse eller i en version med PowerShift-gearkasse og AWD-firehjulstræk. Priserne starter ved 397.880 kr. med Titanium-udstyr.

Alle motorer i Ford Kuga har start-stop-system og et system til regenerering af bremseenergi som standard, mens dieselmotorerne er udstyret med et nyt og mere effektivt NOx-reducerende system og sofistikerede variable turboladere.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global automotive and mobility company based in Dearborn, Michigan. With about 203,000 employees and 67 plants worldwide, the company’s core business includes designing, manufacturing, marketing and servicing a full line of Ford cars, trucks and SUVs, as well as Lincoln luxury vehicles. To expand its business model, Ford is aggressively pursuing emerging opportunities with investments in electrification, autonomy and mobility. Ford provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products and services, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 68,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 8 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

De unge ser SUV'er som mere miljøvenlige

De unge ser SUV'er som mere miljøvenlige

Fire ud af fem Millennials ser SUV'er som langt mere miljøvenlige end for fem år siden. Millennials, generationen født mellem starten af 1980erne og det nye årtusinde, er stærke og bevidste købere, men de er mere end det – de går op i miljøet, deler og låner goder og biler på kryds og tværs.

Grå er det nye sort

Grå er det nye sort

Gammel er det nye ung – grå er det nye sort. Den grå farve kan efterhånden ses i hele modeindustrien, men er også blevet populær i bilindustrien.

Drillenisser laver ballade på kæmpe bilfabrik

Drillenisser laver ballade på kæmpe bilfabrik

Fords nye drillenisser lægger i hemmelighed forkerte og defekte dele på samlebåndet på Fords fabrik i det spanske Valencia, alt sammen for at optimere kvalitetskontrollen.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark