Gå til indhold
Slankere og stærkere Ford Transit

Pressemeddelelse -

Slankere og stærkere Ford Transit

Fords nye 2-tons Transit er mere brændstoføkonomisk og bedre connected end nogensinde før. Samtidig er dens egenvægt mindsket med 80 kg takket være vægtreduceringer fra top til tå.

Den nye Transits slankere konstruktion er opnået med blandt andet vægtreducerende materialer, der tæller Fords første kølerhjelm i aluminium, en varerumsadskillelse i komposit og hjul, hvis design er blevet optimeret med avanceret computerteknologi, der ofte anvendes inden for rumfartsindustrien.

Tiltagene bidrager alle til en reduceret egenvægt på tværs af hele Transit-linjens nye 2-tonsmodeller. L3H2-varianten med baghjulstræk er eksempelvis 80 kg lettere end den tilsvarende udgående model. Den tilsvarende model med forhjulstræk er 48 kg lettere.

”Noget af det mest afgørende i en varebil er dens nyttelast, som optimeres væsentligt med lavere egenvægt. Vores nye Transit lavere egenvægt forbedrer samtidig brændstoføkonomien og mindsker CO2-udledningen, som vi har opnået uden at gå på kompromis med hverken Transits ydelse eller holdbarhed,” forklarer Michael McDonagh, global chefingeniør for Ford Transit.

Brændstoføkonomien i Fords nye 2-tons Transit er forbedret med op til 7 procent og fås nu i et opgraderet udvalg med 2,0-liters EcoBlue-dieselmotorer, der omfatter en kraftfuld variant med 185 hk samt 10-trins automatgear til varianter med baghjulstræk.

Dertil følger nye avancerede førerassistanceteknologier og connectivity-løsninger, der gør arbejdslivet og hverdagen nemmere. Indbygget FordPass Connect-modem i bilen fås også for fuldt overblik over flådestyring og reducerede driftsomkostninger.

Mindre egenvægt – større nyttelast

Den optimerede nyttelast i den nye 2-tons Transit er opnået gennem mange mindre vægtreduceringer, der samlet set har reduceret egenvægten med 80 kg. Dette omfatter hundredvis af enkelte komponenter fra alle områder af bilen, som er blevet lettere, stærkere og mere holdbare ved hjælp af avanceret computersoftware (CAD) kendt fra rumfartsteknologi.

Kølerhjelmen på den nye Transit er for eksempel lavet af aluminium, som er 5,4 kg lettere end en tilsvarende kølerhjelm af stål uden at gå på kompromis med holdbarheden.

En ekstra vægtreducering på 14,7 kg i den nye baghjulstrukne Transit er opnået med en ombygning af bagakslen, mens varerumsadskillelse i letvægtskomposit sparer 4,4 kg sammenlignet med en tilsvarende varerumsadskillelse af stål.

Også hjulene bidrager med en vægtreducering på 5,5 kg på tværs af alle fem hjul (inkl. reservedækket) takket være en ny hjulproduktionsmetode, der opnår større holdbarhed med en mindre mængde metal.

Bedre brændstoføkonomi – større valgfrihed

Ud over det optimerede udvalg af Fords 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor kommer den nye 2-tons Transit også med elektrisk servostyring (EPAS) for første gang, dæk med lav rullemodstand og aerodynamiske forbedringer, der alle bidrager til en bedre brændstoføkonomi og mindre CO2-udledning.

Brændstofbesparende automatisk start-stop-teknologi forbliver standard over hele Transit-linjen, mens ny EcoGuide-teknologi også fås. Systemet forudser vejforhold via navigationen og foreslår den mest brændstoføkonomiske måde at køre på med feedback i instrumenteringen.

Ford har for nylig annonceret, at en fuldelektrisk Transit vil slutte sig til det elektrificerede varebilssortiment i 2021.

Smartere design, smartere teknologi

Udvendigt prydes den nye Transit af en højere og mere fremtrædende frontgrill. Kabinen har også fået et helt nyt design, der både er mere stilfuldt og øger komforten med avancerede førerassistanceteknologier, herunder Fords SYNC 3-infotainment, som kan betjenes via 8” touchskærm og enkel stemmestyring.

Styretøjet er også blevet mere raffineret og komfortabelt med elektrisk servostyring (EPAS), der samtidig muliggør førerassistanceteknologier som vognbaneassistent og parkeringsassistent.

For første gang kommer forskellige Drive Mode-køreprogrammer til Transit, der passer til forskellige vejrforhold. Disse inkluderer Eco Mode, Slippery Mode, Tow/Haul Mode samt Mud/Rut Mode til firhjulstrukne varianter.

Dertil introduceres en bred vifte af avancerede førerassistanceteknologier for første gang til Transit, som omfatter:

  • Blindvinkelsassistance (BLIS) med Trailer Tow-teknologi
  • Adaptiv fartpilot
  • Optimeret vognbanecentrering
  • Automatisk nødbremse med fodgængerregistrering

Andre nye features tæller for- og bakkamera for bedre overblik, parkeringsassistent med flere sensorer og Cross Traffic Alert, der advarer ved risiko for sammenstød, når man bakker ud fra parkering.

Ford er fortsat førende på varebiler i Europa med et samlet europæisk salg på 81.700 Transit-enheder i første kvartal af 2019 – en salgsvækst på 11,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år. I 2018 solgte Ford i alt 380.900 varebiler i Europa, hvilket var en salgsvækst på mere end 8 procent sammenlignet med 2017. Også i Danmark er Ford førende på varebiler, hvor 2018 var Fords femte år i træk som markedsleder.

Den nye 2-tons Ford Transit forventes lanceret i Danmark september 2019.

Læs meget mere om Ford Transit i Fords pressekit.

* Forventede forbrugstal oplyses tættere på bilens lancering.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 196,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 49,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 63,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 23 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark