Pressemeddelelse -
Femte år i træk: Mustang fejrer fødselsdag som verdens bedst sælgende sportsvogn
Den 17. april markerer hvert år en helt bestemt dag for Ford, som har navngivet dagen Ford Mustang Day. Den første Mustang blev introduceret på denne dato i 1964, og i dag kan den ikoniske pony fejre sin 56-årsfødselsdag med titlen som verdens bedst sælgende sportsvogn for femte år i træk.
Som en del af den globale salgstitel er Ford Mustang også den bedst sælgende sportsvogn i USA de seneste 50 år.
“Vi er stolte over vores stald af populære Mustang-modeller. Hele vejen fra Sverige til Singapore vokser antallet af entusiaster, der elsker følelsen af frihed, som Mustang lige siden begyndelsen har været indbegrebet af. Og vi er beærede over, at den på sin 56-årsfødselsdag stadig er verdens mest populære sportsvogn,” udtaler Jim Farley, Chief Operating Officer hos Ford.
Verdens bedst sælgende sportsvogn – igen
I 2019 blev der på globalt plan solgt intet mindre end 102.090 eksemplarer af Mustang ifølge de seneste bilregistreringsdata fra IHS Markit. I denne periode steg Mustang-salget med blandt andet 33 procent i Tyskland, næsten 50 procent i Polen, og i Frankrig blev salget fordoblet sammenlignet med året før.
I Europa er det blevet til 9.900 nye Mustang-ejere i perioden, som er en stigning på 3 procent*.
De rekordstore salgstal gør endnu engang Mustang til verdens bedst sælgende sportsvogn, en titel som den nu har vundet for femte år i træk.
Ford Mustang fås i Europa som fastback og convertible med 450 hk. Begge varianter kommer med Fords kraftfulde 5,0-liters V8-benzinmotor og tilbydes med 6-trins manuelt gear eller 10-trins automatgear.
Derudover er der også specialudgaven Ford Mustang Bullitt, der gør honnør til kultfilmen ’Bullitt’ fra 60’erne, hvor Steve McQueen sad bag rattet i en grøn Ford Mustang. Mustang Bullitt kommer med samme 5,0-liters V8’er, som er optimeret med 10 ekstra hk. Bullitt fås som fastback i farverne Dark Highland Green eller Shadow Black med unikke indvendige detaljer.
Som fejring på Ford Mustangs 55 år i 2019 kunne Ford også afsløre den europæiske jubilæumsudgave Mustang55, der også har flere unikke designdetaljer både ind- og udvendigt.
Ford kunne sidste år afsløre, at Mustang vil blive ført ind i fremtiden med virksomhedens første elbil, SUV’en Ford Mustang Mach-E.
* Fords 20 europæiske markeder omfatter Østrig, Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Rumænien, Sverige og Schweiz.
# # #
Følg Ford på Mynewsdesk – Facebook – Ford.dk
Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Related links
Emner
Kategorier
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 191,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 62,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.