Gå til indhold
Ford Mustang fejrer 55 år med ny jubilæumsudgave

Pressemeddelelse -

Ford Mustang fejrer 55 år med ny jubilæumsudgave

I år er det 55 år siden, at Fords ikoniske sportsvogn Mustang kom til verden. Som fejring på det store jubilæum afslører Ford nu den europæiske specialudgave Mustang55.

Den nye jubilæumsudgave er bygget på den seneste Ford Mustang med samme stærke 5-liters V8-motor med 450 hk og har flere unikke og eksklusive designdetaljer både ind- og udvendigt.

“Mustang befinder sig i et helt eksklusivt selskab af biler, der har været i produktion i over et halvt århundrede – uden på noget tidspunkt at give afkald på den begejstring, som verdens bedste sælgende sportsvogn stadig vækker hos kunderne,” udtaler Roelant de Waard, vicepræsident for Marketing, Sales & Service hos Ford Europa. ”Vores nye Mustang55 udgør selve essensen af Mustang med en kombination af ydeevne, iøjnefaldende design og teknologiske features som indbygget FordPass Connect-modem og B&O-audio.”

Den første Ford Mustang blev introduceret den 17. april 1964. I 2018 blev Mustang årets mest solgte sportsvogn i verden for fjerde år i træk.

Derudover kommer en aktiv ventil på udstødningen (Active Valve Performance Exhaust) nu som standard i Mustang, der giver mulighed for at justere motorlyden fra moderat brummen til iltre brøl. Den innovative Good Neighbour-feature er også inkluderet som standard for at nedtone motorlarmen, hvis man eksempelvis skal på eventyr tidligt om morgenen.

Helt nye Mustang-farver introduceres også til modellen. Disse inkluderer Iconic Silver, Lucid Red, Twister Orange og Grabber Lime.

Opdateringer både ind- og udvendigt

Mustang55 fås som fastback og cabriolet. De unikke nye designdetaljer inkluderer blandt andet særlige fartstriber på kølerhjelmen, lavere sideskørter og sort tag på fastback-udgaven. På frontgrillen er det traditionelle ponylogo lavet i farven Pillar Black, mens hækspoiler også fås i samme farve. Derudover kommer specialudgaven med 19” alufælge.

Også interiøret er blevet opdateret med kulfiberdetaljer og omfattende læderindtræk med grå syninger.

Indbygget modem og eksklusivt lydanlæg

Varme og køling i forsæderne og eksklusivt B&O-audio med hele 12 højtalere kommer som standard i den nye Ford Mustang55. Viften af standardudstyr inkluderer også indbygget FordPass Connect-modem, der tillader op til 10 tilkoblede enheder til bilens eget wifi-hotspot.

Ford solgte 5500 Mustanger i Europa i første halvdel af 2019 – en stigning på mere end 5 procent sammenlignet med samme periode året før.

Sjette generation af Ford Mustang kom i 2015 og har på verdensplan solgt mere end 500.000 eksemplarer, hvoraf 48.000 af disse er solgt i Europa.

Den nye Ford Mustang55 forventes lanceret i Danmark i slutningen af året.

Mustang GT 5,0 V8 M6 Fastback (8,0 km/l og 277 g/km) – pris fra 765.215 kr.
Mustang GT 5,0 V8 A10 Fastback (8,3 km/l og 270 g/km) – pris fra 798.585 kr.
Mustang GT 5,0 V8 M6 Cabriolet (7,8 km/l og 285 g/km) – pris fra 837.145 kr.
Mustang GT 5,0 V8 A10 Cabriolet (8,0 km/l og 279 g/km) – pris fra 870.520 kr.

Læs meget mere om Ford Mustang i Fords pressekit.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 196,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 51,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 65,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 23 manufacturing facilities (17 wholly owned or consolidated joint venture facilities and six unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark