Gå til indhold
Ford GT baner vejen for nye teknologier

Nyhed -

Ford GT baner vejen for nye teknologier

Den nye Ford GT er skræddersyet fra top til bund. Med en uovertruffen aerodynamik og nye teknologier fungerer den også som testbil for Fords mange innovative idéer.

Design og teknologi er helt essentielle elementer i den nye Ford GT. Både aerodynamik, ydeevne og teknologi er udviklet, så den nye Ford GT kan køre sejren i hus og samtidig fungere som testbil for nye teknologier og idéer hos Ford. 

”Da vi begyndte arbejdet på den nye Ford GT tilbage i 2013, havde vi tre mål,” fortæller Raj Nair, Ford Executive Vice President, Product Development, og Chief Technical Officer. ”Det første mål var at kunne bruge bilen som testbil for mange af vores nye teknologier og idéer. Vi ville også teste nye letvægtsmaterialer, såsom kulfiber. Sidst men ikke mindst ville vi vinde det 24-timers løb ’Le Mans’ – den ultimative test af både udholdenhed og ydeevne”.

Dynamikken bag aerodynamikken

Den nye Ford GT ser hurtig ud, selv når den står stille. Holdet bag den nye superbil optimerede alle komponenter, så Ford GT er mere aerodynamisk end nogensinde før. 

Ford GT’s aerodynamik ændres alt efter kørselsforholdene med de mange bevægelige dele overalt på superbilen. En adaptiv spoiler og specielle luftkanaler i fronten justeres efter luftmodstanden. Justerbare flaps kan ligeledes åbne og lukke, alt efter spoilerens position – således at den lette superbil forbliver aerodynamisk. 

Ford på slankekur

Den nye Ford GT’s karosseri består af store dele kulfiber – der både holder vægten nede og giver former, der ikke er mulige med stål eller aluminium. 

Ford GT’s ikoniske støttepiller, der går fra taget til bagskærmene er lavet af selvsamme letvægtsmateriale – idet kulfiber kan formes i komplekse former. Metaller som stål og aluminium kan kun udstandses på begrænsede måder – og ville derfor ikke egne sig til konstruktionen. 

Performance som aldrig før 

Fords nye 3.5-liters EcoBoost-motor, der ligger i den nye Ford GT, er den kraftigste EcoBoost-motor nogensinde. Med over 647 hestekræfter*, den uovertrufne aerodynamik og nye teknologier har den nye Ford GT en målt topfart på 347 km/t. 

En prototype af Ford GT med navnet Daytona kørte med en prototype af den helt nye EcoBoost-motor. Under hård kørsel blev krumtapakslerne revet i stykker af den kraftige motor. Med kort tid til løbet på Sebring blev løsningen at sætte krumtapakslen fra en prototype af den nye Ford F-150 Raptor i den nye Ford GT. Den nye Ford GT vandt løbet på Sebring. 

Teknologi til alle 

Om man kigger på de forskellige Drive Modes, den adaptive spoiler eller noget helt tredje, er det tydeligt at se, at den nye Ford GT er testbil for mange af Fords nye teknologier og idéer. 

Fords helt nye skræddersyede Drive Modes, der hjælper med at bruge bilens fulde ydeevne i alle forhold, kommer i flere nye modeller. Ford GT’s Track Mode, der også fås i den prisvindende Ford Focus RS og som næste år kommer i den helt nye Ford Fiesta ST, giver entusiaster en mulighed for at udøve deres drøm. 

Så mens den nye Ford GT kører ind i nye ejeres indkørsler, kan vi andre se frem til at finde en flig af den nye superbil i fremtidige Ford-modeller.

# # #

*Amerikanske værdier - EU-værdi = 655 hk.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark